fredag den 4. marts 2011

Fjerde indlæg

Kære læsere, Lene T. og Helle T.

Undskyld, at jeg ikke fik opdateret igen i går, men jeg var først færdig ved 12-tiden om aftenen med min skriftelige aflevering og produkt, og derefter kunne jeg ikke fokusere på noget som helst!

Jeg arbejdede med nul stop og havde en ven fra 9.A med hjemme for at checke mit projekt igennem. Han var kun positiv omkring min aflevering, så heller ikke der kunne jeg få noget konstruktiv kritik, hvilket er ved at gøre mig godt træt indeni! Jeg har nemlig selv læst mig blind på teksten efter at have kigget så mange gange på den.

I går skrev og skrev jeg på min aflevering, som skal afleveres om præcis 40 minutter!
Jeg har fået taget det fedste billede af mine hænder, som jeg bruger til forside på min aflevering. Det forestiller to hænder, der er bundet sammen med ledningen fra en computermus og skal netop udstråle afhængigheden ved internettet.

Jeg havde en stressende, men pligtopfyldende torsdag dag og aften, og det er grunden til, at jeg nu kan sidde og slappe af med de andre elever fra 9.A og 9.B.

Jeg håber, I havde en dejlig torsdag kære læsere, Lene T. og Helle T

Mvh Miranda Bizzarro

onsdag den 2. marts 2011

Tredje indlæg

Kære læsere, Lene T. og Helle T.

I dag er det ondsdag, og vi har nu haft projektuge i tre dage. På fredag skal vi aflevere vores skriftelige del af projektet på mindst 6 sider, hvor mit indtil videre fylder 7, og produktet bliver afleveret sammen med fremlæggelsen mandag.

I dag har jeg arbejdet på min skriftelige aflevering hele dagen og læst igen i min bog, selvom jeg allerede har læst den en gang. Jeg har søgt på nettet omkring misbrugere af chat, og jeg arbejdet så intensivt, at jeg ikke fik noget at spise eller drikke før halv 2.
Lige nu sidder jeg og roder med produktet, som er en kampagne - indtil videre går det fantastisk, og jeg glæder mig mere end nogensinde til at vise det frem på mandag.

Målet for dagen har været at få skrevet videre på den skriftelige aflevering og fået behandlet interviews - sidstnævnte har jeg så ikke nået - men det må jeg gå videre med i morgen.

Jeg glæder mig til i morgen, hvor der igen skal knokles med et smil på læben.

Hav en dejlig onsdag aften kære læsere, Lene T. og Helle T.

Mvh Miranda

Andet indlæg

Kære læsere, Lene T. og Helle T.

Undskyld, at jeg ikke fik opdateret min blog i går, men mit internet svandt pludselig ud ved seks tiden i går - lige da jeg ville til at gå ind og udgive et nyt indlæg. Det er derfor, at jeg nu, selvom det er onsdag, blogger for tirsdag.

Igår skrev jeg på min skriftelige aflevering, læste min bog om chat færdig, snakkede med Lene T. omkring projektet på skolen, fik tilbageleveret genreations- og forældreinterview, behandlede afleverede spørgeskemaer fra teenagere + jeg var på arbejde i 2 timer på forlaget Lindhardt og Ringhof. Jeg kom i seng ca. halv 11 og var fuldstændig udmattet.

Målet for dagen var at følge mit tidsskema til perfektion, og faktisk, er jeg en dag forud indtil videre. Dagen forløb godt, og jeg er rigtig glad for emnet, som jeg finder mere og mere interessant for hvert minut, der går.

Jeg håber, I havde en god tirsdag!

mandag den 28. februar 2011

Første indlæg - mandag 28 feb. 2011

Kære læsere, Lene T. og Helle T.

Nu er klokken præcis 18.31, og jeg er endnu ikke færdig med mit projektarbejde for i dag, hvis jeg skal følge min tidsplan, der lyder på, at jeg skal have skrevet GENERATION-interview, FORÆLDRE-interview og TEENAGE-spørgeskema og have udleveret det - Færdig.
Jeg skal have læst artikler på nettet fra min litteratur liste - Begyndt.
Lånt bøger fra biblioteket ved siden af skolen og være gået i gang med at læse dem  + skrive noter til skriftlig aflevering - Igang.
Hentet The Social Network - film omkring facebooks oprindelse - og se den og skrive noter - Skal se den om en times tid + notere.
Påbegyndt skriftlig aflevering - Begyndt.

I dag har mit mål været at komme i gang med mit projekt uden pauser, da jeg har en masse, jeg har skullet nå. Jeg har udleveret interviews og spørgeskema til nogenlunde 35 personer, og jeg har allerede fået tilbageleveret 21. Lige nu mangler jeg bare FORÆLDRE-interviews'ene og GENERATION-interviews'ene.

Jeg har snakket med Lene T. omkring min problemformulering, produkt og selve mit projekt, hvor jeg fik det indtryk af, at jeg var på rette vej. Hun fortalte mig om et radioprogram, som var relevant for mit projekt, og som hun anbefalede, jeg fandt på nettet og lyttede til. Men selvom jeg søgte under Gomorgen Danmark, p1, osv., var det mig umuligt at finde radioprogrammet.

Jeg har hjulpet min klassekammerat Mads, så godt som jeg kunne, med at finde et produkt til hans projekt, der omhandler hans delemne MUSIK. Jeg synes selv, at det er et spændende emne, og vi brugte meget af tiden sammen på biblioteket - ikke for at snakke, men simpelthen for at arbejde side om side med vores projekter.

På en måde, synes jeg, at jeg er kommet godt i gang, og at jeg er nået langt, men på den anden side, føler jeg, at der er utrolig lang vej endnu. Men jeg har på fornemmelsen, at det her bliver et af de mest interessante projekter, jeg beskæfter mig med i folkeskolen, da jeg selv har været afhængig af chatten med fremmede på min alder, da jeg var yngre. Derfor er det et projekt, hvor jeg også kommer til at perspektivere til mine egne oplevelser, der har både været skræmmende og fantastiske.

Jeg glæder mig til den næste dag og ser frem til at se The Social Network med en en blok og en kuglepind i skødet i aften.

Fortsat god aften.

Mvh. Miranda Bizzarro

Lene T. og Helle T.: Når jeg opdaterer min blog/logbog, kommer de nyeste indlæg til at lægge øverst, hvilket vil sige, at I skal rulle ned ad siden for at se ældre indlæg. Hvis du vil kommentere, skal du trykke på "0 kommentarer" og derefter "skriv kommentar" og derefter log ind med en af de mulige kontoer.

Logbog - Projekt?

Kære læsere, Lene T. og Helle T.

Dette her er en blog, som jeg, Miranda Bizzarro, har oprettet i forbindelse  med mit afgangsprojekt i 9. klasse. Jeg vil bruge bloggen som en logbog, men jeg er selvfølgelig åben overfor ideer og spørgsmål, hvis I har nogen af dem.

Mit overemne er:
Udvikling/Fremskridt

Mit delemne - altså selvvalgte emne er:
Udviklingen af kommunikation via chat over internettet i forhold til teenagere.

Mit overordnet spørgsmål er: Har udviklingen indenfor kommunikation haft væsentlig, negativ eller positiv, inflydelse på unges liv?

Jeg skriver et logbog indlæg regelmæssigt - det vil sige, når jeg har fri, og når jeg er færdig med at arbejde om aftenen.

Mvh Miranda Bizzarro